Jens Andersen fik den 21. August 1855 følgende dom: 10 års Tugthus.
Se klip fra afhøringerne og Stambogen Horsens Tugthus:
Kilde:
Kommissionsdomstole, Københavns kriminal- og politiret, nr. 4
Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Afskrift.
Løverdagen den 13. maj 1854
Retten blev sat på rådstuen i Assens og sagen igen foretaget.
Dommeren fremlagde en rapport litra T.T og fremstilledes iflg. samme Jens Andersen Rytter, der næst forklare at han er født i …., tror at være 60 år gammel og at være for uhjemlet besiddelse af stjålne koster straffet med fængsel på vand og brød i 4 x 5 dage erkender, at den iflg. rapporten tilstedebragte frakke og støvlerne som han efter forevisning genkender, såvel som de tvende poser var fundne hjemme på hans bolig, ligesom han også erkender at have brugt frakken.
Han forklarede i denne anledning at have modtaget frakken af hans kone, som sagde at have fået den af arrestanten Boye, men han nægter at have vist, at den var stjålet og endnu mere at have opfordret Boye til at forøve tyverier. Han nægter ligeledes af denne arrestant at havde modtaget eller købt falske penge og endelig, at enten han eller hans kone vitterligt har givet Boye falske nøgler.
Tirsdagen den 23. maj 1854.
Endvidere fremstilledes arrestanten Jens Andersen Rytter. Efter formaning til sandhed vedbliver han sin nægtelse af, at han vidste, at den omhandlede frakke var stjålen, da han modtog den af sin kone men erkender dog, at hun senere har underrettet ham derom, men han beholdt og brugte den desuagtet. Derimod nægter han fremdeles sig vitterligt at have modtaget falske penge af Boye. Han har vel engang fået 2 specier af ham for en bøsse, han solgte ham, men det er ham i det mindste ubekendt, hvis disse skulle have været falske.
Ligeledes nægter han at have begået tyveri i forening med arrestanten Hans Hansen og navnligen at have stjålet får på Kavslunde Mark i forening med denne.
Løverdagen den 27. maj 1854.
Derefter fremstilledes arrestanten Jens Andersen Rytter. Næst at vedblive at han ikke vidste, at den omhandlede frakke var stjålen, da han modtog den men først fik det at vide senere og desuagtet beholdt den, vedgår arrestanten nu efter ny formaning til sandhed, at det forholder sig rigtigt, at han med vidende har modtaget falske penge af Boye, dog ikke så mange som af denne omforklaret, hvorimod han med vished kan sige, at han har overladt Boye en bøsse og for denne modtaget 2 specier, om hvilke det var ham bekendt, at de var falske, og som han senere har udgivet, idet han derfor har købt mel og deslige, uden at han nærmere kan sige, til hvem han har udgivet dem.
Endvidere vedgår han, at han i forening med Hansen på Kavslunde Mark har stjålet i det mindste 3 får. Om der var flere, mindes han ikke med sikkerhed. De var ved denne lejlighed kørende i en arrestanten tilhørende enspændervogn.
Fremdeles vedgår han, at han af bemeldte Hansen har modtaget 3 stk. rigsdalersedler, om hvilke det var ham bekendt, at de var falske, og hvilke han vekslede på Odense marked, samt gav Hansen derfor nogle af de indvekslede rigtige penge. Det er ham også bekendt, at hans kone af Boye har fået nogle stykker falske penge.
Slutteligen vedgår han, at det også er ham bekendt, at hans kone har givet Boye nogle falske nøgler (dirke).
Søndagen den 28. maj 1854.
For retten femstilledes arrestanten Jens Andersen Rytter, der havde forlangt fremstilling, og forklarer han nu, at han for en del år siden, da en gårdmand, Anders Nielsen, ejede en gård på Frøbjerg Mark, Orte sogn, der lå i nærheden at arrestantens hus efter bemeldte Anders Nielsens forlangende har sat ild på denne gård. Nielsen havde lovet ham 100 rgdl. for at udføre dette, men arrestanten fik kun 25 rgdl. Om aftenen i mørkningen, og inden folkene endnu var komne i seng, medtog arrestanten nogle gløder hjemmefra og satte disse ved enden af huset i nærheden af laden, hvortil der var en svinesti bygget og ind i tagskægget på denne svinesti, der var tækket med strå, hvorpå han straks gik hjem og i seng. Arrestanten var allerede faldet i søvn, da hans kone, der lå vågen, kaldte på ham og viste ham, at Anders Nielsen gård stod i lys lue. Anders Nielsen var den samme dag kørt her til byen og kom først hjem om aftenen, efter at gården var brændt. Arrestantens kone har ikke haft nogen del i denne gerning, men arrestanten har vel senere fortalt hende, hvad han havde foretaget sig.
